Som barn blev Søren Staun udsat for grov mobning – og det påvirker stadig hans liv

Kogebogsforfatter, fotograf og tidligere deltager i ”Gift ved første blik” Søren Staun kender alt til at føle sig forkert og udenfor fællesskabet.

For det var den følelse, han blev efterladt med igen og igen, da han fra 3. til 7. klasse blev udsat for grov mobning i folkeskolen.

”Den gennemgribende ting var, at jeg blev holdt udenfor og ikke var en del af det, de andre lavede. Men jeg husker også, at jeg blev udsat for forskellige, ubehagelige ting. F.eks. blev jeg vendt med hovedet nedad i skraldespanden,” fortæller Søren Staun, som husker, at mobningen også ofte var af endnu mere personlig karakter.

”Jeg gik på en meget kreativ folkeskole, hvor vi spillede utrolig meget musik. Og jeg oplevede, at når læren forlod lokalet, så blev sangene lavet om til at handle om mig på en meget negativ måde.”

LÆS OGSÅ

Hans egen pludselige reaktion kom bag på Thomas Evers Poulsen: ”Jeg troede, jeg havde lagt det bag mig”

”Jeg var bare meget anderledes end de andre,” siger Thomas Evers Poulsen, der som barn blev mobbet i skolen. Nu kommer han med et stærkt budskab og et ønske om en konkret forandring i folkeskolen til kamp mod mobning.

Selvom det i dag er mange år siden, husker Søren Staun stadig tydeligt de svære tanker, mobningen efterlod ham med.

”Som barn er skoleklassen jo hele ens verden. Det er ligesom en boble rundt om dig. Og jo længere tid, man er i den boble, jo mere begynder man at tro på de ting, der foregår og som man får at vide. Eller også forsvinder man bare lige så stille ind i sig selv,” siger han og fortsætter:

”Efter mange år med mobning og at være uden for fællesskabet, så kommer man til et sted, hvor man simpelthen mister noget meget basalt. Og det er troen på, at man har værdi som menneske. Og det var der, jeg var kommet ud.”

En ny verden på Julemærkehjem

En dag tager Søren Stauns forældre en beslutning, som han stadig er taknemmelig for den dag i dag – han skal afsted på et 10 uger langt ophold på et julemærkehjem.

”Jeg har helt sikkert været meget nervøs for at skulle starte, og det var nok også angstprovokerende første dag, men så vidt jeg husker, så gik der ikke særlig mange timer, før den følelse var væk. For allerede den første dag stod fællesskabet klar med at åbne arme fra første dag,” siger Søren Staun.

”Og bare dét at blive taget ud af den dårlige sociale boble og blive placeret et andet sted, hvor jeg oplevede en masse positive ting, var en fuldstændig vanvittig oplevelse. Pludselig var jeg en del af fællesskabet, og jeg husker blandt andet hvordan – og det er i virkeligheden noget helt banalt – at der var nogle børn, der kom hen til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at lege med dem. Det havde jeg aldrig prøvet før. Det var jo en daglig kamp for mig i skolen, at jeg ikke havde nogen at lege med, og ofte spurgte min lærer i plenum ”Hvem tager Søren med hjem og leger i dag? Han vil så gerne lege.” Det var nok heller ikke det bedste pædagogiske træk fra lærerens side,” siger Søren Staun og griner.

LÆS OGSÅ

Anne-Grethe Bjarup Riis’ barndom var fuld af svigt, men én ting har hjulpet hende videre

Bogaktuelle Anne-Grethe Bjarup Riis har mødt svære tider, og hver gang har hun skrevet eller filmet sig ud af det. Men da hun sidste år stod ved en korsvej i sit ægteskab, var det ikke længere en mulighed.

Da hans tid på på Julemærkehjemmet var ovre, fulgte de gode oplevelser med Søren Staun hjem i bagagen. Og de havde en effekt hængende resten af hans skoletid.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ikke havde gået på hverken efterskole eller i gymnasiet, hvis det ikke havde været for min oplevelse på Julemærkehjemmet. Jeg kom jo tilbage den samme klasse, men oplevede ikke mobning på samme måde som før, eller på den måde stå uden for fællesskabet,” siger Søren Staun, og han er ikke i tvivl om, at det var hans nyfundne selvværd der gjorde, at han ikke længere blev set som et muligt mobbeoffer.

”Jeg var jo bare den, der tilfældigvis var blevet singled out. Og jeg ville rigtig gerne være med i fællesskabet. Og jo mere jeg gerne ville være med, jo mere blev jeg skubbet væk. Men så kom jeg jo tilbage og havde faktiskikke så meget behov for at være med længere, for jeg havde et andet fællesskab. Og jeg havde ligesom fundet ud af, at jeg var god nok, som jeg var, så jeg behøvede ikke at jagte deres fællesskab. Og så, på en eller anden måde, så blev jeg jo så alligevel inkluderet i fællesskabet efter det.”

Det fylder stadig

Selvom Søren Staun kom godt ud på den anden side af den årelange periode med mobning, så har den svære tid fortsat en indflydelse på hans liv.

Det er kommet særligt til udtryk i forbindelse med hans nye rolle som ambassadør for Julemærkehjemmene og efter hans deltagelse i DR-programmet ”Gift ved første blik.”

”Som ambassadør er jeg blevet spurgt ind til hvad mobningen har gjort ved mig, og så har jeg været nødt til at reflektere over det, der skete dengang. Og det samme er sket, da jeg deltog i ”Gift ved første blik” og kom i terapi hos psykolog Trine Bønnerup. Der måtte jeg kigge nogle af mine adfærdsmønstre efter i sømmene, og jeg fandt ud af, at mange af dem stammer fra den mobning, jeg blev udsat for som barn,” siger Søren Staun, som nævner et eksempel, hvor hans adfærd spænder ben for ham:

LÆS OGSÅ

Julie Steincke tog vigtig beslutning, da hun blev ramt af stress

Skuespilleren Julie Steincke mærkede, at hun havde alt for travlt. Så tog hun en vigtig beslutning.

”Selvom jeg er sammen med nogle rigtig, rigtig gode venner, som jeg har kendt i mange år, så kan jeg hurtigt blive påvirket, hvis energien lige er lidt off. For det meste handler det bare om, at nogen har en dårlig dag, men rigtig tit vender jeg det mod mig selv og tænker, at de er trætte af mig. Kommer jeg for tit på besøg, rækker jeg for meget ud, skal jeg skrue lidt ned?”

”Og det samme gælder i romantiske eller familiære relationer, hvor jeg har en meget stor tendens til at ville relationerne eller fællesskabet mest, og det resulterer ofte i, at jeg tilsidesætter mine egne behov. Det er så indgroet i mig, at fællesskabet er det vigtigste at være en del af, fordi jeg har stået udenfor det i så mange år.”

Alene det, at han er blevet opmærksom på sine mønstre, har hjulpet Søren Staun enormt meget.

”At jeg har fået belyst nogle af de her mønstre og fået forklaret, hvor de kommer fra gør, at jeg for det første kan opdage, når min tankespiral går i gang – men jeg kan også kigge på det med lidt mere omsorg og tænke ”lige nu reagerer jeg på den her måde på grund af alt det, der er sket for mig tidligere i mit liv.”

Nu håber Søren Staun, at han ved at dele sin egen historie kan nå ud til mennesker, der kan spejle sig i den – og gennem sit arbejde som ambassadør for Julemærkehjemmene håber han at gøre opmærksom på, at der findes hjælp og støtte til at komme ud på den anden side.

”Efter at være blevet et kendt ansigt på tv har jeg fået en lidt større platform, som forhåbentlig kan fungere som en højtaler, så jeg kan ramme lidt flere mennesker med min fortælling. Og forhåbentlig kan jeg på den måde være med til at inspirere eller give håb til nogen, der måske har stået i eller står i lignende situationer, som jeg har været gennemlevet.”