Horoskop vandmand illustration

Vandmanden: Dagens horoskop

Vandmanden er født mellem den 21. januar - 19. februar. Vandmanden er et lufttegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Vandmanden.

Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på alt.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Vandmanden er dit stjernetegn.

Uge 24: Her er dagens horoskop for Vandmanden

Mandag 9.06

Du har en del at se til i øjeblikket, og det passer dig sikkert udmærket. Det er samtidig en god periode til at passe lidt ekstra på kroppen ved at indføre gode, sunde og nærende vaner.

Tirsdag 10.06

I morgen er det fuldmåne i Skyttens tegn. Optakten til en fuldmåne er ofte følelsesladet og lidt anspændt. Læg mærke til, hvad der sker, når du sætter ord på det, der foregår. Det er med andre ord en måne, der inviterer dig til at tage de samtaler, du ellers kunne have fundet på at udskyde.

Onsdag 11.06

Dagens fuldmåne er en oplagt anledning til at give slip på gamle overbevisninger for at gøre plads til nye, spændende idéer og perspektiver. Det er naturligvis ikke noget, der lige gøres hurtigt, men tag gerne et øjeblik i løbet af dagen til at mærke efter, hvad du ikke længere ønsker at bruge dit mentale overskud på.

Torsdag 12.06

De næste par dage kan du have særligt brug for at tilbringe tid i dit eget selskab. Det kan føles ekstra sårbart at stå ved, men også nødvendigt. Gå ikke på kompromis med dit energiniveau.

Fredag 13.06

Der er særligt god adgang til spændende og overraskende idéer og indsigter i dag. Den slags kan naturligvis ikke fremtvinges på kommando, men opstår ofte, når man mindst venter det.

Lørdag 14.06

Månen er i dit tegn det meste af weekenden, så det er tid til at lade batterierne op på måder, der føles meningsfulde og nærende for dig. Begynd med at spørge dig selv, hvordan det ser ud i praksis. Hvad har du allermest brug for lige nu?

Søndag 15.06

Brug gerne det meste af søndagen til at tænke på dig selv. Det kan lyde selvoptaget og egoistisk, men det er jo ikke, hvis du resten af tiden er den, der tager sig af alle andre. Mærk efter, hvad der skal til for, at du kan få lidt overskud på kontoen.