Kristine er ufrivilligt barnløs – og det har vist hende de grimmeste sider af sig selv
Gennem 2 år har Kristine Kjær og hendes kæreste kæmpet for at blive forældre – uden held. Undervejs har hun oplevet stor frustration i både sit parforhold og i sine venskaber – og så har hun følt en enorm afmagt over det system, man bliver en del af, når man er ufrivilligt barnløs.
Da 31-årige Kristine
Kjær og hendes kæreste Emil besluttede sig for, at de var klar til at blive
forældre, gik der ikke længe, før drømmen så ud til at blive til virkelighed.
”Der gik faktisk
kun to cyklusser fra jeg smed min spiral, til jeg blev gravid. Og jeg var bare
lykkelig – og naiv,” husker hun tilbage.
Sammen med sin
kæreste nåede hun at anskaffe sig både en kravlegård og et puslebord, før en
scanning i uge 12 viste det, alle kommende forældre frygter; fosteret havde en
misdannelse, og allerede få timer senere blev det fjernet kirurgisk.
Kristine og kæresten EmilFoto: Privat
På trods af
sorgen over tabet forsøgte parret igen, og endnu en gang gik der ikke længe før
Kristine Kjær kunne se de to streger på graviditetstesten. Men heller ikke
denne gang varede lykken ved.
”Så fik jeg en
spontan abort i uge 5. Og derfra går der et halvt år, før jeg bliver gravid
igen – og dér får jeg en spontan abort i uge 11,” fortæller hun.
Kristine Kjærs tredje
abort var i august 2024, og i det snart hele år, der er gået siden, er hun ikke
blevet gravid, på trods af at hun sammen med sin kæreste er startet i fertilitetsbehandling. Men ønsket om at blive gravid ikke blevet mindre, og hun oplever,
hvordan drømmen og den kamp, det nu er blevet, har splittet hende i to dele.
”Den ene er gamle
mig, som jo er empatisk og ønsker, at alle får de børn, de vil have. Og den
anden, som jeg plejer at kalde ’den lille ufrivilligt barnløse djævel,’ som
sidder på den anden skulder, kan nærmest få mig til at række en fuckfinger
efter en kvinde, der går på gaden med en barnevogn. Eller være sindssygt
misundelig på veninder, som overhaler mig og bliver hurtigt gravide.”
Positive tests fra en graviditet, der desværre ikke blev til et barn.Foto: Privat
”Det har bare
fyldt så meget, at jeg har mødt den her side af mig selv, som jeg ikke kendte –
og som jeg virkelig ikke kunne lide. Så jeg har skullet balancere de to
personligheder, der lige pludselig kom, og den ene har jeg egentlig prøvet at
undertrykke helt vildt. Men det var også bare hende, der fyldte mest lige
pludselig.”
Og det er ikke
gået hverken Kristine Kjær eller hendes veninders næse forbi, at noget er
forandret i hende.
”Det har jo
påvirket mine relationer i voldsom grad, fordi jeg har haft svært ved at være
der for andre i deres graviditet, og fordi folk, der har været der for mig, alligevel
har haft svært ved at vide, hvordan de skulle være der for mig. Og så
tror jeg også at folk, der ikke har været gravide, har haft svært ved at
forstå, hvorfor det har været så hårdt,” siger hun og tilføjer:
Annonse
”Men de af mine
veninder, som har kunnet forstå, hvorfor det har været så svært, har jeg nu
endnu stærkere relationer med, fordi de nu har været med mig gennem min største
livskrise.”
Ingen hemmelighed
Lægerne har
fundet ud af, at Kristine Kjær har et overaktivt immunsystem, muligvis som
følge af hendes aborter. Samtidig har hendes kæreste nedsat sædkvalitet, og den
kombination er ikke god.
”Man mener, at
min krop fik så stort et chok af den første kirurgiske abort, så den simpelthen
bekæmper graviditeter. Så det er faktisk det, man kalder et dårligt match. Fordi
de få sædceller, der kæmper sig ind til ægget, bliver bare fuldstændigt smadret af mit immunforsvar,”
siger hun.
Kristine og kæresten Emil.Foto: Privat
På grund af de
lange ventetider i det offentlige system besluttede parret sig for selv at finansiere
behandlingerne i det private. De har nu fået fire forsøg ud af de seks mulige,
og hvis det ikke lykkes ved et af de to næste forsøg, kommer parret i
behandling i det offentlige.
For Kristine Kjær
har det været vigtigt ikke at holde det hemmeligt, at de gennemgår noget, som
fylder så meget i deres liv.
”Det første år
var præget af en enorm ensomhedsfølelse og en skam over, at min krop ikke kunne
det, den skulle. Så der gik over et år, før jeg begyndte at fortælle om det
åbent. Men hold da op, det var en lettelse, da jeg fortalte det. Altså helt
vildt. Folk er så søde, og man mærker virkelig, hvor mange andre, der også har
gået igennem det her, og som ikke taler om det,” fortæller hun.
”Og jeg vil bare
sige, at det også var en meget stor lettelse for mig at dele det på min
arbejdsplads. Men jeg stod også i den situation, at jeg var nødt til at sige det,
fordi jeg blev sygemeldt efter min abort. Men det blev ret hurtigt noget, jeg
kunne have en naturlig snak med nogen om, og det er virkelig en god følelse, at
nogen ved det.”
Gode råd og en stressreaktion
Udover støtte og
omsorg har en anden afledt effekt af Kristine Kjærs åbenhed været en lang række
råd til, hvordan man kan opnå drømmen om at blive forældre.
Annonse
”Det er rigtig
meget noget med at slappe af. Lad være med at tænke på det, lad være med at lade
det fylde, det skal nok komme. Og ved de råd har jeg virkelig følt, at jeg er
meget negligeret og at alt det, jeg gik og tumlede rundt med, ikke rigtig havde
lov til at være der. Jeg skulle bare stoppe med at tænke på det, og så skulle
jeg nok blive gravid af mig selv,” siger hun med et lille, opgivende grin.
Hun har også
modtaget mange råd af mere konkret karakter.
”Så har folk
spurgt mig; ”har du overvejet at starte til akupunktur? Det har jeg engang
hørt, at min kusine prøvet, og hun blev gravid to uger efter.” Eller ”Har du
overvejet at spise det her kosttilskud? Fordi det har jeg engang læst at nogen
gjorde, og hun blev gravid fire uger efter.” Det har meget været sådan noget
med behandlinger, og det her kan du købe, og det her kan du gøre,” siger
Kristine Kjær, som har bemærket, at de mange råd typisk kommer fra den samme
kant:
”Det er lidt
sjovt, fordi de fleste, der giver råd, er folk, der ikke har haft problemer med
fertilitet. Fordi dem, der har haft problemer med fertilitet, de ved jo godt,
at man skal stoppe med at give råd.”
”Og problemet har
været for mig, i hvert fald i starten af forløbet, at jeg var så presset, at
jeg gjorde alt. Ligegyldig hvilket råd, jeg fik, så noterede jeg mig det og
prøvede at efterleve det. Jeg har virkelig gjort mange tossede ting, fordi der
er nogen, der har anbefalet mig det. Og jeg er ikke i tvivl om, at det har
været en kæmpe medvirkende faktor til, at jeg faktisk gik ned med en
stressreaktion i efteråret.”
Hvor er hjælpen?
Da Kristine Kjær
havde fået sin første abort, besluttede hun sig for at række ud efter hjælp til
at bearbejde det, hun havde været igennem. Men hjælpen var ingen steder at få.
”Jeg bad om at få
hjælp fra en psykolog, men svaret lød, at det måtte jeg selv klare. Det er der
ikke ressourcer til. Og at stå der i så stort et chok og ikke kunne få noget
hjælp, det kan jeg slet ikke forstå,” siger Kristine Kjær, som valgte at tage
sagen i egen hånd.
Foto: Privat
”Jeg har selv
betalt for hele forløbet og for den psykolog, som har hjulpet mig enormt gennem
det hele. Men jeg synes, det er absurd, at det skal være på den måde. Jeg ved
seriøst ikke, hvordan jeg var kommet igennem det her, hvis jeg ikke havde fået
hjælp. Og jeg er virkelig, virkelig forundret over, at den hjælp ikke bare
ligger der, for det er jo simpelthen så voldsomt at gå igennem,” siger hun og er
ked af det på vegne af alle dem, der ikke har mulighed for at skaffe hjælpen
selv.
”Jeg ved godt, at
jeg er ressourcestærk og at ikke alle har det samme privilegie. Det gælder både
i min måde at finde viden på, men også i mit bagland, som har støttet mig hele
vejen. Men så er der også det økonomiske aspekt, hvor jeg har betalt for at
komme foran i køen for at få fertilitetsbehandling. Det har jeg haft det så
dårligt med, for det gør det meget tydeligt, at vi på mange punkter ikke
alle har de samme muligheder.”
Annonse
Humor som overlevelsesstrategi
Også Kristine
Kjærs parforhold er blevet sat på prøve det seneste lange stykke tid. For
selvom parret arbejder mod en fælles drøm om at blive forældre, så har deres
tilgang været forskellig.
”Kønsmæssigt har
vi været vildt forskellige i vores måde at håndtere det på. I mit liv og
hverdag har det fyldt alt, nærmest helt ned til om jeg tør drikke det her glas
vin, om jeg tør stå ved siden af den her person, som ryger en cigaret, og om
jeg tør spise det her stykke tun. Det har ikke på samme måde fyldt for min
kæreste, og det har til tider skabt et mismatch, hvor jeg har følt, at det har
været mit projekt, og at jeg var projektlederen,” siger hun.
”Men løsningen
blev faktisk, at han tog over på ”projektet” ved at den cyklusapp, som vi bruger
til at tracke min cyklus, kom over på hans telefon. Og derudover blev det hans
opgave at holde styr på alle de lægeaftaler, vi havde, ligesom det er hans
ansvar med sprøjter og medicin osv. Så nu er vi gået hen i den helt anden
grøft, hvor det er ham, der er hjernen bag projektet, og så er det mig, der har
kroppen. Det har løst sindssygt meget. Også for ham, tror jeg, fordi han føler
sig mere som en del af projektet.”
Er du pårørende til nogen, som er ufrivilligt barnløs? Her Kristine Kjærs råd til dig
Uanset om nogen
har forsøgt at få børn i et halvt år eller om de har prøvet i seks år, så skal
man prøve at acceptere, at det var og er meget hårdt, i stedet for at prøve at gøre
det mindre, end det er. Man har brug for nogen, som vil være i det svære med én
i stedet for kun at forsøge at opmuntre.
Spørg ind. Man
har brug for at nogen tør tale med en uden at forsøge at komme med løsninger.
Mange er bange
for, at den ufrivilligt barnløse begynder at græde. Og selvfølgelig har ingen
lyst til at få andre til at græde, men gråd er ikke farligt. Og som pårørende
skal du bare lige være i det i 5 minutter, mens det for den ufrivilligt
barnløse kan være meget forløsende.
”Inden vi
begyndte at fordele opgaverne, fik jeg både stress og næsten en depression, og
det er så ærgerligt, at vi skulle nå dertil, inden vi fik vendt skuden. Så jeg
vil råde alle til at forklare deres partner, hvor normalt det er for kvinder,
der gennemgår fertilitetsbehandling at ende ud i både depression og stress,
hvis de ikke får noget hjælp.”
For Kristine Kjær
og hendes kæreste har det været altafgørende, at de har været i stand til at se
det humoristiske i deres situation, som ellers er alt andet end sjov.
”Vi har
simpelthen brugt det til at overleve det her, for havde vi ikke kunnet grine af
nogle af de der absurde situationer, vi har stået i, så havde det gået galt.
Helt ærligt tror jeg, at vi ville være gået fra hinanden,” fortæller Kristine
Kjær og deler en af de oplevelser, som var særligt absurd:
”På et tidspunkt står
vi overfor, at jeg skal insemineres af min kærestes ekskæreste. Og det er jo en
helt absurd situation, hvor jeg blev mega ked af det, da jeg stod i det. Så
var vi bare nødt til at bruge humor og grine af det, for at jeg overhovedet kunne
komme igennem det," fortæller Kristine Kjær, som dog fandt en anden løsning med fertilitetsklinikken for at undgå den specielle situation.
”Det har været på
samme måde i forhold til vores sexliv, som lige pludselig kom mega meget på
prøve, fordi det hele bliver så skemalagt indenfor det vindue i ens cyklus,
hvor man er fertil. Og de første dage kan vi grine af det, og andre dage er det
bare meget mindre sjovt. Men generelt har humor hjulpet os rigtig meget til at
kunne grine af den helt latterlige situation, vi står i,” siger hun med et
lille grin og fortsætter så:
”Men når jeg er
allermest ked af det kommer jeg til at spørge mig selv, om det er det værd. Men
det er det jo. Og det fede er, at nu gør vi det sammen.”
Kristine er aktuel med podcasten "Projekt Baby," som er produceret for og udgivet hos Nordjyske. Her fortæller hun om sin fertilitetsrejse og håber, at andre vil føle sig forstået i deres egen kamp. Hør "Projekt Baby" herunder.