Allerede to dage inde i DR-programmet "Alene i vildmarken" begyndte 44-årige Kristian Jersing at savne. Han savnede at have nogen at dele oplevelsen med, men det kom ikke bag på ham, for savnet og udlængslen har altid gået hånd i hånd for ham.
LÆS OGSÅ: “Landmand søger kærlighed”-Henrik vil have ungt kød
Artiklen fortsætter efter videoen
- Jeg er ved at
lave mit liv om. Nu har vi fået Bjarke (Kristians søn på tre, red.), jeg kan mærke, jeg ikke vil gå glip af
noget. Ellers har jeg rejst meget - i over ti år har jeg rejst i seks måneder om året
på ture. Nu skal jeg lave det lidt om. På de ture har jeg altid sørget for at
komme langt væk, hvor jeg ikke lige kan komme tilbage eller kan ringe, fortæller Kristian og fortsætter:
- Det har været temaet, for jeg prøver at presse det her savn væk, det har
irriteret mig - jeg har også altid haft
det som dreng. Jeg haft en kæmpe udlængsel, men også et kæmpe savn, og nogle
gange, hvor det er surt, hopper jeg hurtigt over i savnet, og jeg har egentlig
prøvet at komme væk med det og har på turen her i vildmarken fundet ud af at kramme det
og nyde det og finde ud af at styre det og kontrollere det. Så det har fyldt
meget. Jeg troede det ville være en kæmpe udfordring, men jeg finder ud af at
styre det på den her tur, og det vil jeg gøre resten af mine ture – der vil jeg
styre det på den måde.
Nu er Kristian ved at drosle ned for rejseriet, og vildmarksskolen i Canada er fortid. I stedet arbejder Kristian som brandmand, hvilket passer ham godt, fordi det er 24 timers vagter, som han kan rykke sammen og stadig have fritid til at rejse. Det bliver dog på en anden måde.
- Jeg har to ture
om året nu, og normalt har det været seks måneder, for jeg har haft en
vildmarksskole i Canada i ti år, jeg har haft en Alaskatur – en ekspedition
hvert år, som er væsentlig tungere og har guidet ture for unge mennesker i tyve
forskellige lande, og det har været et image. Hver gang jeg er afsted prøver
jeg at overleve i de forskellige lande, og jeg prøver at presse min krop og
mine værktøjer og se, om jeg har det i mig, fortæller Kristian og tilføjer:
- Men alt det har været et kæmpe
image, og det har taget mig to år ligesom at få pakket det ned, for jeg kunne
se, at jeg kunne ikke holde det i live med en lille dreng, og det er også fint.
Han er ikke i tvivl om, at det nu er familien, der er førsteprioritet, og derfor planlægger han heller ikke ture, der tager mere end tre uger, uden han har familien med.
For Kristian er far med stort F, og derfor er Bjarke også tit med ude i den danske vildmark og i haven i Gilleleje, som er vild med vilje. Her sover familien også ude under en overdækning fra maj til oktober, ligesom de laver mad udendørs.
Når Kristian alligevel tog afsted til "Alene i vildmarken", så var det et sidste stort eventyr - en eksamen i vildmarkslivet og noget, han havde brug for at afprøve.
Men det var også en tur, hvor han havde strenge ordrer med fra hustruen Karla Marie, som han har dannet par med i tyve år.
- Det var en ret god øvelse for os som familie at tage de snakke der, og det var
vigtigt for os, at der var helt styr på det. Så når jeg sad derude, så vidste
jeg præcis, hvad vi havde aftalt. Det er et projekt, det gør jeg. Min hobby er ikke noget, man bliver rig af, og det er noget, der tager meget
tid væk fra familien. Men her accepterede vi, at det er det, vi gør sammen, fortæller han og fortsætter:
- Og det kogte vi
ned til en sætning, som Karla Marie broderede inde i min hat, og så vidste
jeg, at det var det, jeg holdt mig til, så det ikke var sådan noget med ”Kom
bare hjem, hvis det er hårdt”, for så ville jeg droppe ud ret hurtigt.
Sætningen lød: "Når du ofrer så
meget, så gør dig umage!".
- Så det er en fin måde at sige: "Tag dig sammen" på, for det er
et stort offer. Tidsmæssigt er det jo ikke værre end at folk tager ud og arbejder
på en boreplatform, men det der med at være helt
aflukket fra kontakt er hårdt.
- Det var lidt inspireret af Jeanette Ottesens bog, hun har
haft en hel teenageperiode med elitesport, hvor hun også er gået glip af meget,
så når hun ofrer så meget, så gør dig umage. Det er det, det blev til. Jeg
synes, det er sindssygt fedt. Umage er et godt ord, der skal umage til.
Et nyt liv - men uden for mange rutiner
Kristians nye liv efter vildmarken er med paracelhus i Gilleleje, fast job som brandmand, hund, søn og kone. Alligevel sætter han en ære i at være familiens ambassadør for eventyr - også i hverdagen.
- Jeg
tror altid, jeg har været meget bange for det forudsigelige i sådan en hverdag.
Faste rutiner og gøre som alle andre. Det er ikke en protest, jeg trives bare
ikke i det. Hvilket er paradoksalt, for ude i vildmarken der skal du have
rutiner, og her hjemme, der flygter jeg fra dem, fortæller han og indrømmer:
LÆS OGSÅ: Svær fødsel: Youtube-stjerner er blevet forældre
- Et familieliv med
barn det er jo rutinepræget, og det er også noget, jeg lige har brugt et år på
at finde mig til rette i. Jeg kan bare se,
når en uge er struktureret, når man står op, smører madpakke ligesom alle
andre, jeg synes, der forsvinder noget magi.
Derfor prøver Kristian at bryde den rytme med små udflugter og at bruge naturen så meget som muligt.
-Vi sover ude og tager på tur og
ligesom overrasker os selv lidt. Vi planlægger ikke for meget, men vi smider
aftensmaden i bilen og går en tur et andet sted. Så går det lidt galt, og vi
glemmer nogle ting, og det skaber et lille hverdags eventyr, forklarer han.
